Gårdmaler Jens Svend Christian Petersen 1857-1927.
Søn af Ane Marie Svendsdatter af Biersted og indsidder Peter Jensen.
I sine unge år arbejder han først i Aaby og senere i Serritslev, hvor han møder Johanne Marie Nielsen, som han bliver gift med i 1882.
J. S. C. Petersen startede med at male i 1880’erne, og de boede forskellige steder. Først i Serritslev, derefter Biersted, Vestbjerg, Nr. Uttrup og i den periode malede han mest i Hadsund-området. Omkring 1914 flytter han tilbage til Biersted, hvor han bor indtil sin død i 1927.