Gårdmaler David Guldberg 1899-1982.
David Peter Christian Guldberg er født i Jetsmark 8. november 1899, hvor han også er døbt og konfirmeret.
Han er søn af Kristine Jensen og snedker David Peter Christian Guldberg.
Efter giftermålet med Else Marie Sørensen (f. 1906) slår de sig ned i Biersted, hvor han forsøger at ernære sig som gårdmaler. Hun er uddannet skrædder.
Han cykler rundt i området omkring Biersted og laver skitser, som han derefter tager med hjem, og ud fra sine skitser maler han billedet færdigt. Længere ture tager han med tog eller bus. I 1955 anskaffer han sig en knallert og kommer rundt i det meste af Vendsyssel.