John Hedegaard, der er født i Biersted, har udgivet en ny erindringsbog, som udkommer i påsken, og vi starter salget i Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forenings arkiv lørdag den 8. april kl. 11-13 (påskelørdag), hvor du også kan hilse på forfatteren og få din bog signeret.
Der er erindringsglimt om familiesammenhold, familieudflugter, livet i folkeskolen, fodbold, højskole, mordbrand, det første job, den første bolig, uddannelse, det at blive far, det at være bureaukrat, det at være pensionist og i gang med at skrive erindringer.
John Hedegaard er født i Biersted i 1949. Han blev uddannet automekaniker i Vadum i 1969. Herefter gik han i gang med et nyt uddannelsesforløb, der blev afsluttet med en uddannelse i statskundskab ved Aarhus Universitet i 1983. Det førte til job i det statslige og kommunale jobformidlingssystem henholdsvis som fuldmægtig, sekretariatschef, jobcenterchef og chefkonsulent i Viborg og Favrskov, indtil han gik på pension ultimo 2013. Herefter pensionist i henholdsvis Aarhus og København.
Han har tidligere udgivet erindringsbogen “En anden vej”.
Forudbestilling
Bogen sælges til den fordelagtige pris 150 kr. og du kan allerede nu bestille bogen til levering i ugen efter påske.
John Hedegaard har været så venlig at donere 75 eksemplarer til Lokalhistorisk, og dem sælger vi efter først til mølle.
Du bestiller ved at indbetale beløbet:
- Via MobilePay til arkivets 5-cifrede nummer 48677.
Husk at skrive navn og adresse i ”Kommentar” feltet. - Via Netbank til foreningens konto i Sparekassen Danmark
Reg.nr: 9070 – Kontonummer: 1631772133
Husk at skrive navn og adresse
Hvis du bor i Biersted sogn, så leverer vi gratis bogen i din postkasse, ellers skal du betale yderligere 50 kr. i porto.