Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening havde fuldt hus til Café Mosebryg med ca. 85 deltagere i aulaen på Biersted Skole den 31. oktober.
Anledningen var et foredrag med temaet ”Fra Biersted til Bruxelles”, hvor Ole Præstegaard fortalte og viste billeder fra sin barndom og opvækst i Biersted, et spændende liv som ansat i EU-parlamentet i Bruxelles og sin store hobby flyvning.
Ole var en levende og entusiastisk fortæller, og han startede indlægget med at sige, at vi skulle vide, at hvis han faldt om lige nu – gud forbyde det – ”hold kæft hvor har jeg haft et godt liv – familie, helbred, venner, fodbold – en har holdt hånden over mig”, så var tonen lagt.
Ole er født på gården ”Præstegaard” imellem Biersted og Nørhalne, og som søn af Carl Aage Præstegård, der var en kendt travmand og ”hestehvisker”, skulle man tro, at han havde travsport i blodet, men heste har aldrig rigtig fanget ham, måske fordi han var bange for den første hest, han var oppe at sidde på.
Der var mange anekdoter fra barndommen, som var præget af fri leg uden Ipad og restriktioner. Rotter der skulle slås ihjel, når det sidste neg på loen blev taget, kastrering af smågrise med skalpel på nabogården, gået planken ud på ”møngsbrædtet” når han blev forfulgt af en pige, der ville kysse ham, før han syntes det var sjovt, blev jaget af ”brugsbanden”, hvis han forvildede sig igennem deres distrikt hjem fra skolen, dog ikke hvis han var sammen med nabosønnen Jens Christian, som de andre havde respekt for.
”Præstegaard” havde en stor ajlebeholder (gylletank), som var 5-6 meter i diameter men ikke særlig høj. En weekend da Ole legede med klassekammeraten blev Ole væk, og Jørgen gik indtil Ole’s mor Esther, som tog det roligt, da Ole før var løbet hjemmefra – men da der var gået noget tid, så blev Esther også nervøs. De begynder begge at lede og kommer forbi ajlebeholderen bag gården, hvor Esther går lidt i panik da hun ser den, og hun spørger Jørgen, om Ole mon er faldet i ajlebeholderen? – Jørgen ved ikke hvad han skal svare, men siger så ”det ve’ a intj’ men vi må si’ om haj kommer i sku’l på manda”!
Fodbold har også fyldt meget og Ole kan stadig mærke sømmene fra de første
fodboldstøvler, der var alt for store.
Skoletiden var ikke noget at snakke om, og slet ikke hans karakterer. Sommeren 1976 fik han sit første job på Pindstrup Mosebrug og købte en knallert for pengene, tunsættet var købt inden, selvom han kun var 14 år. Han gik ud af 10. klasse og kom ind i forsvaret, hvor han fik 18 gode år.
Efter forsvaret blev han ansat på et trykkeri og 3 måneder senere blev han ansvarlig for produktionen, som voksede til over 60 medarbejdere fordelt på 2 trykkerier, og det skulle vise sig at blive fatalt.
Natten mellem den 9. og 10. september 1996 blev en skelsættende dag, da han fik et totalt stressanfald, det var fuldstændig vildt, og han beskriver det som en diagonal sort streg bag ved øjnene. Han blev 10 år ældre på en nat, hukommelsesmæssigt skete der noget. Han kom først til sig selv 14 dage senere og troede han var frisk igen, men da han så alle bilerne på P-pladsen foran trykkeriet – dem skal du beskæftige – så vendte han om og kørte hjem, og han ringede og sagde han kom ikke mere.
Derefter skulle der ske noget nyt, og så en dag han åbner avisen, ser han et stillingsopslag i EU i Bruxelles, og efter nogle betænkeligheder søger han jobbet, og efter nogle optagelsesprøver får han jobbet og starter i Bruxelles. Han starter 4 dage inden alle lønninger bliver halveret – svineheldigt.
De var 12 tovholdere, fra forskellige lande i EU, der startede samtidigt, heraf 4 danskere, og opgaven var at få logistikken til at virke i parlamentet, da ingenting fungerede på det tidspunkt. Efter 4-5 måneder begyndte det at fungere, og kunderne blev glade over de fik deres varer.
Det var en stor mundfuld at finde rundt i parlamentet, som har et etageareal på 70 fodboldbaner. Når der skulle flyttes til parlamentet i Strasbourg, blev alt pakket ned og stillet i plasticcontainer på gangene. Forskellige farver til de forskellige bygninger gjorde logistikken nemmere.
Flytningen kunne klares med 7 store lastbiler, som hver kunne rumme 420 containere, i alt skulle der flyttes 2.500 containere hver måned. De læssede i Bruxelles fredag fra kl. 17, hvor de 12 tovholdere fik et ansvarsområde hver – typisk en bygning – og så blev der hyret studerende som daglejere til det hårde arbejde, og de tog alt med der stod på gangene, og så kontrollerede tovholderen det. De kørte så til Strasbourg med en lastbil lørdag morgen kl. 6 og satte bilen og nye daglejere læssede bilerne af. Ole havde fri fra lørdag til mandag morgen.
Der var også eksterne missioner, hvor hele grupper skulle flyttes til fx Prag og Berlin, og så skulle materialer flyttes og køres til destinationen.
Efter at have været i Logistikafdelingen i nogle år, søgte Ole så over i Serviceafdelingen som mødesalsbetjent, og der var han igen svineheldig, at møde en dansker som var chef for mødesalsbetjentene og han skulle på pension 14 dage senere – Ole fik jobbet og startede den 1. i næste måned.
En mødesalsbetjent sørger for opbygningen af mødesale og servicer deltagerne, så de rette folk er på det rette sted. Når der er udvalgsuger i Bruxelles, skal mødesalene bygges op efter en protokol, alt sker efter protokoller i EU, hvor sidder rådet, kommissionen, ekstern service og nationale parlamenter.
Flytningen mellem Bruxelles og Strasbourg sker 12 gange om året og politikerne kan ikke blive enige om at ændre det. Det er historisk betinget og nedskrevet i Amsterdam-traktaten, at 12 plenarmøder skal holdes i Strasbourg – og da der er ferie i august måned, så afholdes der 2 plenarmøder i oktober – 705 parlamentariker skal flyttes, og de har hver 2 assistenter!
Ole bruger al sin fritid i flyveklubben i Brønderslev, hvor de er 4 sammen om et fly. Det giver også god motion at cykle de 20 km frem og tilbage. Han har både sprunget faldskærm, fløjet drageflyvning, og også været medlem af en lokal flyveklub i Bruxelles. Han elsker korte flyveture rundt til Læsø, Fur, Endelave, Møn og lidt til Sverige. Han synes det er dejligt at hænge der i friheden. Lotte kalder flyveklubben for ”Oles elskerinde”,
Han er i gang med den måske sidste kontrakt i EU-parlamentet, hvor alle bare er søde og rare, men der er ikke mange tilbage af de oprindelige 12 tovholdere i Logistikafdelingen.