Gunnar Pedersen 1964-1973
Efter interview med sønnen Oskar Pedersen 2023
Min far var sognefoged i Biersted og blev født den 15. juni 1912 på Egholm, hvor han var forkarl på ”Kærgården”, der ligger midt på øen. Han var den ældste af en søskendeflok på 9.
Han aftjente sin værnepligt ved fodregimentet i København. Han mødte senere min mor Anna Eise Berthelsen til et bal i markfredsforeningen. Hun var født den 15. juni i 1916 i Vester Halne, og de blev gift i 1944 i Vadum kirke.
I 1943 købte de gården ”Dalgård” på Sundbyvej 57 til den nette sum af 52.000 kr. Den var fuldstændig slidt ned og det tog flere år at få det op at stå igen, men det lykkedes dem ved hårdt arbejde.
Vi 3 søskende har haft en fantastisk barndom. Inger blev født den 16. oktober 1946, og Regnar den 10. maj 1953, og jeg blev født den 7. september 1957.
Far blev sognefoged en gang i tresserne, hvor han efterfulgte den gamle sognefoged (Jens Peter Jeppesen), der boede overfor bageren på Haldagervej. Jeg var med ham deroppe engang, og der kiggede jeg under hans seng. Der lå en gammel avis ved siden af natpotten, og den havde han spegesild i. Det fik de en bette snak om, og far elskede sild, så det var godt nok.
Far var en driftig landmand, der flere gang blev belønnet for veldrevet landbrug. Som sognefoged var han vidt omkring i Olympia’en, og ofte med mig som chauffør (fra jeg var 7 år?). Han var til tider lidt for flink, når han lånte pengene ud til de dårlige betalere – uden at få dem retur.
Når politimester Elmer Nygård kom på ”flaskeinspektion” i sin Ford Anglia, nød han godt af mors gode mad som kom på bordet i rigelige mængder, og selvfølgelig med snaps og øl. Han kørte altid derfra – ÆDRU.
Embedet blev nedlagt en gang i 1970’erne.
Mor døde i 1986 og far i 1995.
Han solgte gården i 1989 til Peter Søndergaard, til en sum af 1 mio. kr. og han bor der stadig.
Det var hvad jeg lige kunne huske om sognefogeden.
JKP: Har din far fortalt noget om livet på Egholm?
Ja, det var et knokkelarbejde. Alle 9 børn hjalp til i markerne. Om vinteren når det var hammerkoldt, var de ude at flytte køer i bare tæer. Fandt de så lige en frisk kolort at stikke tæerne ned i, så kunne de lige varme sig der, inden de skulle skynde sig hjem igen.
Fars yngste bror var sognefoged på Egholm, og han drev gården indtil for ca. 10 år siden. Så købte Holger Thomsen ”Kærgården”, den gård der ligger allerbedst derovre, lige midt på øen. Han rev alle udhusene ned og stuehuset det blev nærmest væltet og så småt bygget om. Holger Thomsen er nu død, så sønnen og hans mand kører videre med det derovre.
Jeg har været på Egholm utallige gange, og sejlet med postbåden indefra Goliath. Om vinteren når fjorden var iset til, kørte vi derover. Pilerafter afmærkede vejen der var farbar, men det er mange år siden.
JKP: Hvad kan du huske om din fars opgaver som sognefoged?
Han skulle ud at have i nakken af dem, der ikke betalte deres regninger. Det var sådan set hans primære opgave. Så udleverede han også hundetegn, og det var en stor begivenhed, når de kom fra nær og fjern.
Så kunne han også vie folk. Jeg tror han nåede at vie 5-6 par i hans tid (BN: 9 borgerlige vielser som attesterende myndighed i perioden 1964-1969). Der var også stor opstandelse, hvor mor diskede op, så man skulle tro det var en kirke, det foregik i.
Det var da sjovt at få lov til at køre bilen, som var en bette grå Opel Olympia for 1951. Jeg kørte kun om aftenen. Jeg kan huske en gang, hvor vi skulle ud på Biersted Enge i snestorm. Der havde Nødgård en fodermester, der hed Theodor Andreasen. De havde børnene Bjarne og Mona. Bjarne var karl på ”Dalgård”, og så skulle vi ud ad de små veje på engene, og så kørte bilen selvfølgelig fast. Regnar og Bjarne de var oppe at stå bag på bilen, som blev moslet igennem sneen.
JKP: Hvad havde I af besætning, da du var barn?
Der var køer og grise, og høns.
JKP: Havde i folk ansat udover karlen Bjarne?
Der var Niels Guldbæk, den bedste karl vi har haft, og så har vi haft et par stykker fra Vestbjergegnen, det er dem jeg kan huske. Alle Henning Pedersens børn ved kirken har tjent ved mor og far som karl og stuepige.
Jeg kan huske en nytårsaften, hvor Bjarne var blevet sur på far. Hans mor havde fundet ud af, at der var noget der hed feriepenge, men det havde fra aldrig hørt om. ”Ikke en øre får du – nej det kunne han ikke få”. Så op til nytårsaften, så luskede Bjarne hen og skruede alle pærerne af i alle udhusene, og knuste dem op af enden af huset. Far var selvfølgelig ikke i tvivl om, hvem det var, men Bjarne fik aldrig sine feriepenge.
JKP: Hvordan gik det til din far blev valgt som sognefoged?
Det jeg ikke, men det var nok fordi alle de store bønder var samlet og fandt ud af hvem det skulle være. Og så fordi den gamle Oskar Pedersen på Egholm også var sognefoged på Egholm, og senere overtog fars yngste bror overtog embedet på Egholm. Det var nok en ”svaghed” i familien, at de skulle være sognefoged.
JKP: Havde han uniform på, når han var ude i embeds medfør?
Nej, overhovedet ikke. Han havde kasket, knippel og håndjern. Jeg ved ikke om han nogensinde har brugt det. De vidste godt, hvem Gunnar Pedersen var.
JKP: Var der nogle faste traditioner, da I boede på gården?
Juleaften blev altid holdt på ”Dalgård”, og der kom søstre og svogre, og deres familie. Vi var altid mange. Det samme til påske.
JKP: Kan du huske noget om ringridning?
Ja ja for søren. Der var også stort storhej, når de kom i en Opel Rekord stationcar, hvor bagklappen stod åben, så sad der et par musikanter derinde. Og så kom alle hestene ind på gårdspladsen og mor var ude at beværte dem med fastelavnsboller, og hvad de nu fik at drikke. Det var stort. Og så alle byens unger bagefter på cykler, og hvad de nu kunne finde på.
Jens Peter Jeppesen 1923-1964
Gunnar Pedersen afløste Jens Peter Jeppesen den 1. januar 1964 og han havde været sognefoged i en menneskealder.
FAKTA om Jens Peter Jeppesen
1880: Født den 24. januar i Biersted og søn af Anders Christian Jeppesen og hustru Maren, Haldagervej 30.
1916: Overtager skødet på Haldagervej 30, sammen med sin søster Ane Kirstine (kaldt ”Stinne”). Begge var ugifte.
Ca. 1923: Udnævnt til sognefoged
1953: Udnævnt til Ridder af Dannebrog (se billedet)
1960´erne: Solgte sin jord til kommunen, som udstykkede den til byggegrunde. Området vest for Haldagervej, syd for Højbakkevej og nord for Smedevej og med Granlien i midten.
1964: Den 1. januar afløst som sognefoged i en alder af 83 år af Gunnar Pedersen.
1968. Død den 27. september og begravet den 2. oktober på Biersted kirkegård.