
Mange har sikkert bemærket gravstedet på Biersted Kirkegård, helt oppe ved kirken i højre side når man kommer af hovedindgangen. To store liggende gravstene med lidt utydelig navne og en meget høj sten med navnet gårdejer Erik Larsen, omkranset af et metalstakit.
Det er gravstedet for gårdejer Christen Christensen og hans hustru Ane Kathrine Olesdatter i Nørhalne og gravstedet for Ane Cathrines tredje ægtemand Erik Larsen. Forklaring følger:
Ane Kathrine Olesdatter blev født i Vadum sogn, datter af gårdfæster i Vadskjær Ole Sørensen og hustru Anne Kirstine Henningsdatter. Efter hun havde arbejdet som tjenestepige på forskellige gårde i Vadum blev hun gift i 1851 med Jens Christensen,som var gårdfæster i Vadskjær, Vadum sogn.
Jens var fra Nørhalne og søn af Christen Christensen og Maren Jensdatter. Ifølge folketællingen i Vadum 1855, boede de sammen med Ane Cathrines far Ole, som var blevet enke og en plejedatter (Ane Kirstine Larsdatter). Jens dør i Vadum af vattersot kun 55 år gammel.
Ane Kathrine
Ane Kathrine der nu er blevet enke og kun 47 år gifter sig igen i 1869 med sin svoger, gårdejer Christen Christensen i Nørhalne. Christen var en ældre bror til Jens og ligeledes enkemand efter sin første hustru. Ifølge folketællingen 1870 havde parret et 4 måneder gammelt plejebarn, Jens Christian Larsen, søn af Thomas Larsen og Ane Marie Jensen samt 6 tjenestefolk.
Ane Kathrine og Christen får kun 5 år sammen, da Christen dør af tæring i 1874. Ane Kathrine som nu var 53 år, kunne ikke drive gården alene, så hun gifter sig for tredje gang året efter med ungkarlen Erik Larsen fra Biersted.
Erik Larsen var avlskarl for sin stedmoder Rasmine Madsine Andersdatter i hjemmet på annexgården til præstegården (det formodes at være gården ”Præstegaard”, Nørhalnevej 77, Biersted). Han var født samme sted, og søn af Lars Larsen og Mariane Mortensdatter, og var en ud af 12 sønner.
Ane Kathrine dør den 9. november 1900, hun fik aldrig selv børn gennem hendes 3 ægteskaber. Erik boede ifølge folketællingen 1901 med plejebarnet Niels Larsen og en husbestyrerinde Christine Maria Christiansen. Ved folketællingen 1906 og 1911 boede han med Jens Chr. og Elisabeth Larsen og deres børn Niels og Erik. Erik Larsen dør den 1. oktober

Plejebørn
Jens Christian Larsen forblev plejebarn, for det nygifte par Ane Kathrine og Erik, på gården (matrikel nr. 7f ), som formodes at være ”Eriksminde” på Gustav Zimmersvej i Nørhalne, senere ejet af Gustav Zimmer. 1919 i Nørhalne.
Da Jens Christian senere blev gift med Elisabeth Marie Nielsen og de fik børn, kommer deres søn Niels Larsen, også i pleje hos Ane Kathrine og Erik Larsen.
Jens Chr. og Elisabeth får også en søn, som de kalder Erik, den senere graver i Biersted. Jens Chr. og Elisabeth flyttede, til Biersted, hvor de boede ved deres søn Erik og svigerdatter Pouline (kaldt Ninne), Graverensvej 5, Biersted. Elisabeth døde i 1956 og Jens Chr. Larsen døde i 1972, 103 år gammel.

FAKTA
|
Ane Kathrine Olesdatter |
1820-1900 |
|
Jens Christensen |
1813-1868 |
|
Christen Christensen |
1810-1874 |
|
Erik Larsen |
1842-1919 |
|
Jens Christian Larsen |
1869-1972 |
|
Elisabeth Marie Nielsen |
1869-1956 |
|
Niels Larsen |
1896-1967 |
|
Graver Erik Larsen |
1900-1992 |
|
Pouline ”Ninne” Larsen |
1904-1995 |
“Præstegaard”
”Præstegaard” var en slægtsgård som kan føres langt tilbage.
Lars Larsen ca 1729-1783 – Lars Larsen 1755-1826 – Lars Larsen 1798-1866 – Lars Larsen (Præstegaard) 1861-1943 – Jens Nødgaard Larsen Præstegaard 1888-1949 – Carl Aage Præstegaard 1919-1999
Niels Larsen 1841-1921 – senere Niels Larsen Præstegaard, (en af de 12 sønner som nævnt i artiklen og bror til Erik), blev ejer af ”Højbakken”, Biersted
Lars Larsen Præstegaard 1861-1943 (en halvbror til Erik og Niels) overtager gården Præstegaard.
Forklaring
Vattersot – Sygdom med væskefyldt krop
Tæring – Tuberkulose/svindsot
Kilder
Kirkebøger, folketællinger, assurancefortegnelse, tingbøger m.v.